Clairvoyance i Århus

Clairvoyance er helt overordnet en hjælp til dig, der af den ene eller anden grund, ikke kan finde dit ståsted, føler dig forvirret og usikker omkring din nuværende situation eller valg du står overfor.

Clairvoyance er et fransk ord der betyder “klarsyn”, men dækker også “klarhørelse” og “klarfølelse” – og kan hjælpe med at kaste lys over vigtige hændelser i fortiden, din nuværende situation eller se objektivt på nogle af de muligheder og potentialer din fremtid byder på.

En clairvoyance kan ikke spå om fremtiden, eller give specifikke svar på hvad der kommer. Det kan dog være med til at få dig til at se nogle af de fremtidige valg eller muligheder klarere, eller i et nyt lys, og på den måde ruste dig til at træffe de valg der er rigtige for dig.

Clairvoyance er en god og tryg måde at få råd og vejledning, men er ikke endegyldige sandheder, “hokus pokus” eller uforklarlige fænomener. Det er i høj grad et fornuftigt redskab til at skabe ro og få vist vejen til nogle mulige løsninger, der kan skabe grobund for dit eget valg, uanset hvad det drejer sig om.

Du er selv ansvarlig for, om du vil følge de råd, du får under din sitting.

Jeg anbefaler dig helt generelt i forhold til clairvoyancer, at du tager de råd til dig, som du føler for, og i det hele taget bruger din sunde fornuft, og ikke betragter en clairvoyant rådgiver som et orakel, der har svar på alt. Den clairvoyante er budbringer, og kan derfor udelukkende give gode råd videre. Du skal altså selv tage stilling til de budskaber og råd du får, og hvordan du vælger at takle det.

Livet skal jo leves og opleves, ikke udføres efter en drejebog! Nogle gange kan det bare være godt med et nyt og anderledes syn på tingene, når vi er usikre eller forvirrede – så du kan vende tilbage til dig selv, lytte til dine følelser og din intuition..

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>